Hvad kan vi hjælpe dig med?

Navn
e-mail
Besked:
Kontakt OsLuk
Madsenmotor

Brdr. Madsen Motor blev etableret i 1983 og drives i dag af Ole Svendsen og Mikkel Stenbæk. Virksomheden er dels baseret på servicering af den lokale fiskerflåde og passagerskibe samt Svenske, Norske, Finske og Tyske kunder, dels på CNC-bearbejdning af maskindele som underleverandør til mange store danske virksomheder.

Vi har mange års erfaring med installation, reparation og vedligehold af alle former for dieselmotorer, marine-gear, propel-anlæg og hydrauliske installationer samt diverse smede-arbejde i bred forstand.

Brdr. Madsen Motor har i mange år været forhandler af de anerkendte Caterpillar motorer, og vi blev i 2004 endvidere blevet udnævnt til Volvo Penta forhandler.

Brdr. Madsen Motor har udviklet og producerer 'Fuel-meter 2000' til måling af dieselmotorers brændstofforbrug. Instrumentet er under stadig udvikling, og gennemgik en modernisering i 2005.

Grundet produktion af 'Fuel-meter 2000' indkøbte brdr. Madsen Motor i 1993 det første bearbejdnings center og har siden udvidet maskin-parken betydeligt. Der er i dag 5 CNC-drejebænke og 3 CNC-bearbejdningscentre, samt diverse konventionelle maskiner. Vores plan er løbende at udvide med nye CNC-maskiner til nye og spændende opgaver.

Der dækkes et bredt spektre inden for bearbejdning, lige fra enkeltstyks-serier til lange serier i automat-bænke.

Brdr. Madsen Motor beskæftiger i dag 11 mand, ejer 6 service-vogne og råder over Tejn Værft med beliggenhed midt på Tejn Havn, lige foran både-liften. Der arbejdes løbende på igangsætning af flere projekter i Værftet.

Vi har med forhandlingen af Volvo Penta udvidet vores kundekreds og ser positivt på fremtiden, fiskeriets kvaler til trods.